Læs om Vores Seler

Vores Seler

Vores seler der er udstyret med det lille røde "Made in Denmark" logo er fremstillet i Løgumkloster hos Scanbelt, et firma der har lavet bælter og seler siden 1929.

Så udover at købe dansk som betyder dansk skat og dansk moms betalt ved kasse 1 - hvad får du så:

Vores seler er lavet af europæiske kvalitetsmaterialer:

  1. Elastisk bånd fra førende europæiske væverier
    1. Ingen farveafsmitning
    2. Gummi der bevarer elasticiteten
    3. Målfasthed
  2. Metal og plastik fittings fra førende tyske fabrikker
    1. Nikkelfri
    2. Patenterede designs der holder
  3. Ægte læder fremstillet uden brug af giftstoffer
    1. Læder uden tungmetaller
    2. Elegante læderstropper

Sele størrelser

Når du vælger din selelængde skal du notere dig at vores selemål er selernes længde fuldt udjusteret inklusive clips eller læderstropper.

Du skal overveje om du vil have justeringsclipsen placeret oppe i brysthøjde som nogen synes er det mest stillige, hvis det er tilfældet bør du gå op i en længere sele.

Sådan måler du din størrelse

Træk dine bukser op, Mål fra toppen af din forreste venstre bælteløkke over skulderen til toppen af den bageste center bælteløkke for Y og V seler, for X seler er det mere nøjagtigt at måle fra forreste venstre bælteløkke over skulderen til toppen af den bagerste højre bælteløkke

Vi anbefaler at bruge den faktiske målemetode i stedet for at vælge efter vores højdeangivelser, da alle mennesker har forskellige forholdstal for overkroppens del af den totale højde, ligesom lidt maskulin top mave også kan drille.

Sådan finder du din størrelse uden at måle

Hvis din højde er under 185-190 cm anbefaler vi 120 cm lange seler (bemærk nogle af vores konkurrenter sælger seler helt ned til 100 cm's længde) du skal dog lige overveje om din mave er lidt større en gennemsnittet og om din overkrop er længere end andres. Personer over 190 cm kan med fordel vælge en af vores seler i 140 cm's længde ligesom andre der ønsker at kunne bære selerne med justeringsclipsen oppe i brysthøjde bør vælge denne længde. Hvis der er seler vi ikke har i butikken i 140 cm, eller du har brug for en længere sele kan vi opfylde alle dine ønsker i vores specialbutik for made to measure seler: The Suspender Company

Sele rygtyper

Uanset om du vælger seler med clips eller seler med læderstropper har du også mulighed for at vælge seler efter rygtypen - vi har 3 at vælge imellem med hver deres fordele.

Seler med Y ryg

Y seler er absolut de smarteste og med mode rigtige seler du kan vælge og er dem som oftest vises i især amerikanske film, de er samlet i ryggen med en læderpatch som oftest er sort for at skabe kontrast til selebåndet. Du kan vælge mellem clips eller 2 stroptyper tor at forankre selerne til bukserne.

Seler med Y-ryg

Seler med Y-ryg sidder godt over skuldrene og er elegante på ryggen hvor de sidder midtpå.

Seler med V ryg

Vi har seler med V ryg fordi de er billigere at fremstille, da der er mindre syning end ved Y seler men foran ser de helt ens ud.

Seler med V-ryg

Du skal være lidt forsigtig med at vælge V-ryg til dine seler hvis dine skuldre er skrå, dvs går nedaf, da de kan have en tendens til at glide ned af skulderen

Seler med X ryg

Disse seler kaldes også med rette H seler når der benyttes en plastik fitting til at holde selebåndene sammen, det er standard for vores seler - hvis du vil have dine X-seler samlet med læderpatch skal du bestille dem i vores made to measure butik http://www.theco.dk/thesuspenderco/ de er lidt dyrere at lave, men hvis du sætter pris på kvalitet der ser godt ud er det vel ikke noget problem ?

Seler med X-ryg

Seler med X-ryg (eller H-ryg) udmærker sig ved at have 2 clips eller læderstropper bagpå, det øger naturligvis holdbarhed og komfort - og er absolut at anbefale til daglig brug.

 

Selebredder

Vi fører seler i 3 bredder:

18 mm som vi kalder extra smalle seler eller extra slanke seler

25 mm som vi kalder smalle seler, slanke seler eller smoking seler

36 mm som vi kalder brede seler

Forholdet mellem dem kan du se her:

3 båndbredder til seler

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi har være lidt dovne og brugt et billede af vores ærmeholdere som er lavet af samme materialer som vores seler og kommer i samme 3 bredder